Start nu

Rutiner og vaner

Gode vaner under
et vægttab

Ved vægttab er det ultimative mål at skabe gode vaner, der varer hele livet. Det betyder ikke, at du behøver at ændre alt på én gang. Det vigtigste er, at du finder rutiner, der fungerer for dig og passer ind i din hverdag, og at Wegovy® bliver en vane.

Hvad er gode vaner for vægttab?

Prøv at få mindst 7 timers nattesøvn, mens du tager Wegovy®. Studier har vist, at dårlig søvn kan medføre øget appetit, hvilket gør det mere sandsynligt, at man giver efter for trangen til junkfood og store portioner.

I stedet for straks at række ud efter juice eller en varm drik tilsat mælk og sukker, kan man starte dagen og lægge låg på sulten med et glas vand. Derudover er det en god idé at spise morgenmad med et højt proteinindhold, fx æg, græsk yoghurt, kød, nødder, frø og linser.

Træk gardinerne fra og kom ud i naturen. Det kan spille en vigtig rolle i at forbedre dit humør og øge dit energiniveau. Desuden øger sollys dit D-vitaminniveau, hvilket er blevet forbundet med større vægttab i flere studier.

Planlæg, hvad du vil spise hver dag, og pak en sund frokost og snacks, hvis du ikke kommer til at være hjemme. Afsæt også tid til motion – uanset om det er en rask gåtur med hunden eller en tur i fitness. Det kan også være en god idé helt at undgå at have snacks i skabet derhjemme.

Styrkelse af rutiner

Vælg et regelmæssigt tidspunkt at tage Wegovy® på. Tænk over, hvornår du normalt er hjemme. Aftener eller morgener vil måske fungere godt. Overvej eventuelt at gøre det samtidig med noget andet, du gør hver uge.

Gør det så nemt og bekvemt som muligt at tage Wegovy®. Når du kommer til vedligeholdelsesdosen, så forsøg at arrangere automatisk fornyelse af din recept eller find et apotek, som leverer.

Hvis man har travlt og føler sig træt og presset, kan det være svært at modstå de søde sager. Men man skal ikke bebrejde sig selv, hvis man falder i en gang imellem. Det vigtigste er at komme tilbage på sporet og finde rutiner, der passer til ens hverdag og ikke mindst huske at fokusere på alle de gange, det er gået godt.

Hør Jesper Nygart fortælle om medicinsk vægttab

Jesper Nygart er speciallæge i almen medicin og har stiftet FIT for LIVET. Han har selv kæmpet mod overvægt i hele sit voksne liv, indtil han startede på vægttabsmedicin. Her oplevede han hurtigt epokegørende resultater.

Selvom man mister appetitten, er det stadig vigtigt at få tilført den nødvendige mad. For at kroppen kan tabe sig, er det korrekt, at vi skal være i kalorieunderskud, men samtidig skal kroppen stadig have brændstof i form af mad for at kunne tabe sig

– Stine –