Undgå muskeltab under vægttab med protein og træning.
Sådan bevarer du muskelmassen og taber fedt effektivt.
Undgå muskeltab under vægttab med protein og træning.
Sådan bevarer du muskelmassen og taber fedt effektivt.
Ved ethvert vægttab vil man, uanset metoden, tabe muskelvæv. Hvis man efterfølgende tager på igen, risikerer man at tage de tabte kilo på som fedt. Konsekvensen er en lavere forbrænding og dårligere fysisk funktion, som kan være kritisk for alle, men især folk over 50. Styrketræning kombineret med proteinindtag mindsker muskeltab og understøtter fedttab. Begge dele er vigtige både under og efter vægttab med medicin.
Ved brug af Wegovy® kan omkring 40 % af den tabte kropsvægt være tab af fedtfri masse (muskler, knogler, væske, bindevæv), ifølge Sundhedsstyrelsens præparatanmeldelse. I et studie fra 2024 tabte forsøgsdeltagerne på Wegovy® mindst 10 % af deres muskelmasse på under halvandet år. Det svarer til det muskeltab, man normalt har over 20 år.
Styrketræning
Det er vigtigt at sikre, at vægttab primært består af fedt og ikke muskelmasse. Især ved store vægttab er styrketræning centralt for at modvirke muskeltab.
To timers ugentlig cardio- og styrketræning kan reducere tabet af muskelmasse og hjælpe med at opretholde det vægttab, der er opnået med vægttabsmedicin, selv et år efter vægttabet, ifølge et dansk studie.
Intervalløb, cirkeltræning eller crossfit aktiverer de store muskelgrupper og giver kroppen optimale betingelser for at tilpasse sig den fysiske belastning. Derudover anbefales daglige gåture, gerne op til 7.000 skridt, alt efter evne.
Ekstra protein
Patienter på vægttabsmedicin bør sikre, at de får nok protein, evt. gennem tilskud, hvis kosten ikke rækker. Vægttab skaber et kalorieunderskud, hvor kroppens proteinbehov stiger for at kunne bevare muskelmassen.
Det normale anbefalede proteinindtag dækker kun basale behov og tager ikke højde for muskeltab under vægttab, viser de kliniske studier, der undersøger effekten af Wegovy® (STEP-studierne).
Kroppens daglige proteinbehov ligger på 0,83 g protein per kilo for raske voksne (fra 18-65 år), der ikke skal tabe sig eller opbygge muskler, ifølge Sundhedsstyrelsen. Behovet kan være større ved fyisk træning eller sygdom. Grundet aldersrelateret muskeltab anbefales ældre et lidt højere proteinindtag på 1,0-1,2 g/kg som standard.
Læs hyppige spørgsmål og svar om Wegovy®
Et videnskabeligt forsøg har vist, at personer i kalorieunderskud, der indtog 2,4 g protein per kg kropsvægt om dagen, bedre bevarer muskelmassen og taber mere fedt sammenlignet med dem, der kun indtog 1,2 g, når de samtidig dyrker styrketræning og højintens intervaltræning (HIIT).
Se liste med fødevarer med højt proteinindhold
Derfor er muskelmasse vigtig:
Allerede i 30 årsalderen vil muskelmassen begynde at svinde ind, og tabt muskelmasse svækker kroppen. For midaldrende og særligt personer over 60 kan den tabte muskelmasse være svær at indhente igen. Hvis de efter et vægttab tager på igen, kan de risikere at få en højere fedtmasse end før.
Kilder:
Sundhed.dk og Morten Hostrup, lektor i humanfysiologi ved KU i Berlingske, marts 2025: De fleste mangler at vide en vigtig ting om vægttabsmedicin, vurderer forsker: Bekymrende.
Læs mere om Wegovy® og motion.
FIT for LIVET kan hjælpe dig med gode råd, dosering, bivirkninger osv. Vi står til rådighed med individuel rådgivning efter behov. Som medlem har du gratis adgang til vores app med træning, opskrifter og online fællesskab med andre medlemmer.
Jesper Nygart er speciallæge i almen medicin og har stiftet FIT for LIVET. Han har selv kæmpet med overvægt i hele sit voksne liv, indtil han startede på vægttabsmedicin. Her oplevede han hurtigt epokegørende resultater. I dag tager han stadig vægttabsmedicin.
– Jesper –