Eli Lilly pille til vægttab: Her kan du læse om brug, effekt og bivirkninger af den kommende slankepille.
16% forventet vægttab*


Eli Lilly pille til vægttab: Her kan du læse om brug, effekt og bivirkninger af den kommende slankepille.
Foundayo™ er en ny receptpligtig GLP-1 pille til vægttab fra medicinalfirmaet Eli Lilly. Studier har vist vægttab på omkring 11-12% i gennemsnit ved højeste dosis, afhængigt af om man fulgte behandlingen hele perioden.
Foundayo™-pillens aktive stof er orforglipron. Det er en GLP-1-receptoragonist, som efterligner kroppens naturlige mæthedshormon. Den mindsker appetitten, regulerer blodsukkeret og øger mæthedsfornemmelsen, så det bliver nemmere at spise mindre og tabe sig, hvis man er overvægtig.
Eli Lilly-pillen blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) i april 2026. Vægttabspillen er endnu ikke godkendt i EU.
Orforglipron, som kun fås i pilleform, afventer pt. godkendelse i EU hos den europæiske lægemiddelmyndighed (EMA). Det forventes, at pillen tidligst kan blive tilgængelig i Danmark i slutningen af 2026, men sandsynligvis først i 2027.
Voksne med et BMI over 30 eller 27 og mindst én vægtrelateret følgetilstand, fx:
Gennemsnitligt vægttab i ATTAIN-1 med ca. 3.100 deltagere viste:
Nye studier fra 2026 har undersøgt, hvor godt personer kan bevare deres vægttab efter et år. Deltagerne skiftede fra Wegovy eller Mounjaro til Foundayo som vedligeholdelsesbehandling (ATTAIN-MAINTAIN, 376 deltagere).
Deltagere, der skiftede fra Wegovy (semaglutid) til Foundayo, bevarede i gennemsnit 82,4 % af deres tidligere vægttab efter 1 år. I gennemsnit blev kun ca. 0,9 kg taget på igen.
Deltagere, der skiftede fra Mounjaro (tirzepatid) til Foundayo, bevarede i gennemsnit 78,0 % af deres tidligere vægttab efter 1 år. Det svarede til ca. 5,0 kg vægtøgning i gennemsnit.
Disclaimer:
Grafen viser dokumenterede gennemsnitsresultater fra kliniske forsøg med medicinsk vægttabsbehandling. Det individuelle vægttab kan variere fra person til person.
Foundayo™ tages én gang dagligt på et vilkårligt tidspunkt uden restriktioner i forhold til mad og drikke før og efter. For nogle kan dette være en praktisk fordel.
Derimod er Semaglutid i Novos Wegovy®-pille følsom over for mad og væske i maven: Hvis pillen ikke tages som den bør, kan optagelsen af medicinen forringes, så effekten mindskes.
Foundayo™ (orforglipron) er mere fleksibel at tage som tablet uden restriktioner til mad og drikke, mens Wegovy® (semaglutid) giver lidt højere gennemsnitligt vægttab og har dokumenteret hjertebeskyttelse.
| Foundayo™ | Wegovy® (tablet) | |
| aktivt stof | orforglipron | semaglutid |
| vægttab (gns.*) | ca. 11,1% | ca. 13,6% |
| vægttab (fuldførte**) | ca. 12,4% | ca. 16,6% |
| studie | ATTAIN-1 (ca. 3.100 pers.) | OASIS 4 (ca. 1.300 pers.) |
| indtag | når som helst | morgen og fastende |
| mad og drikke | ingen regler | ingen i 30 min |
| behandlingstid | 72 uger | 64 uger |
| doser | 6 trin (0,8 til 17,2 mg) | 4 trin (1,5 til 25 mg) |
*Gennemsnit: Inkluderer alle deltagere, også dem der ikke fuldførte, fx fordi de fik bivirkninger, ikke fulgte dosisplanen, eller forlod studiet før slutmålingen.
**Fuldførte: Deltagerne tog medicinen hele perioden som planlagt og var med til slutmålingen.
I SELECT-studiet reducerede semaglutid som injektion risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser med ca. 20 % hos personer med overvægt eller fedme og eksisterende hjerte-kar-sygdom.
Tallene for Foundayo™ og Wegovy®, stammer fra forskellige studier og behandlinger med forskellige deltagergrupper, doseringer og varigheder. Resultaterne viser gennemsnitlige effekter i studierne og kan ikke direkte overføres til den enkelte.
Vægttab med medicin kan variere, da nogle taber betydeligt mere, mens andre taber mindre. Effekten påvirkes af, hvor godt man følger livsstils-, kost- og motionsråd, og hvordan kroppen reagerer. Alle deltagerne i forsøgene fik desuden kost- og motionsvejledning.
Sammen med sygeplejersken taler du om dine behov og muligheder. Læs mere om mulighederne nedenfor.
De mest almindelige bivirkninger er:
Kvalme, diarré, forstoppelse, opkastning, mavesmerter og fordøjelsesbesvær. Derudover ses hovedpine, træthed, bøvser, halsbrand, oppustethed og hårtab. Lignende bivirkninger ses hos andre orale og injicerbare GLP-1 præparater. Bivirkninger opstår oftest i starten, når dosis øges, og de aftager som regel, efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen.
GLP-1 pillen Foundayo™ er endnu ikke prissat i Danmark, da den afventer markedsføringstilladelse i EU.
Piller er ofte mindre omkostningstunge at producere end injektioner, da de ikke kræver sprøjter eller nåle og stiller færre krav til materialer, opbevaring og logistik. Derfor er pillemedicin ofte billigere end injektionspenne, men den endelige danske Foundayo™-pris kendes ikke endnu.
Læs mere om: Wegovy®-priser, Ozempic®-priser og Mounjaro®-priser
Den amerikanske lægemiddelproducent Eli Lilly udvikler medicin inden for forskellige sygdomsgrene: Kræft (mave, lunge, lever, bryst), diabetes, depression, ADHD, OCD, angst, gigt, psoriasis, erektil dysfunktion, gigtsygdomme og knogleskørhed.
Vigtigt: Informationen på denne side erstatter ikke individuel lægefaglig rådgivning.
Kilder:
https://foundayo.lilly.com/
https://www.nejm.org/doi/abs/10.1056/NEJMoa2511774
https://investor.lilly.com/news-releases/news-release-details/fda-approves-lillys-foundayotm-orforglipron-only-glp-1-pill
https://www.novomedlink.com/obesity/products/treatments/wegovy/efficacy-safety/chronic-weight-management.html#pill
https://investor.lilly.com/news-releases/news-release-details/lillys-foundayo-and-lower-dose-zepbound-helped-people-maintain
Copyright© 2026 FIT for LIVET. Alle rettigheder forbeholdes.
Vores medlemmer deler ærligt deres oplevelser med medicinsk vægttab og deres forløb hos FIT for LIVET.