Hormonbehandling
for overgangsalder

Overgangsalderens 3 faser:

Perimenopausen:
Overgangsfasen før menopausen, hvor menstruationerne er uregelmæssige. Der kan opstå gener i form af hedeture og humørsvingninger.​

Menopausen:
Tidspunktet for den sidste menstruation, hvor der ikke har været menstruation i 12 sammenhængende måneder.​

Postmenopausen:
Den livslange periode efter menopausen, hvor østrogenniveauet forbliver lavt. Der kan være vedvarende eller aftagende gener fra det lave østrogenniveau, fx hedeture.

Symptomer på
overgangsalderen er:

Ophør af menstruation, uregelmæssig menstruation, hede-svedeture, søvnbesvær, tørhed i vagina, stivhed i led og muskler, koncentrationsbesvær og psykiske forandringer/humørsvingninger.

Hos de fleste forsvinder hedeturene efter 4-5 år, men 9 % har hedeture efter 70-årsalderen.

Overvægtige har større risiko for hedeture. Kvinder, der ryger og er tynde, har større risiko for knogletab, åreforkalkning og gener fra slimhinderne.

Den mest effektive behandling er med hormoner. Medicinen har samme effekt som hormonerne, som kroppen ikke længere selv producerer. Medicinen erstatter kvindens egne østrogener, så symptomerne mindskes. Derudover standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.

Kombinationsbehandling (østrogen + progesteron) kan lindre gener som hedeture og tørre slimhinder, samtidig med at progesteron beskytter livmoderen mod kræftrisiko forårsaget af behandling med østrogen alene. Kombinationsbehandlingen anvendes for en sikker og effektiv behandling.

Østrogen har i et dansk studie desuden vist en større muskeltilvækst og forbedret kolesterol-profil, når kvinderne træner med østrogenplaster på huden.

Knogletab:
Østrogen er vigtigt for at bevare knoglevæv hos kvinder, som i forvejen har mere spinkle knogler. Fra midten af 30’erne mister både mænd og kvinder knoglestyrke, men efter overgangsalderen accelererer tabet af knoglevæv for kvinder: De mister 10-15% af knoglemassen over 10 år, som øger risikoen for knoglebrud.

Hjertekarsygdom:
Før overgangsalderen beskytter østrogen kvinders blodkar og reducerer risikoen for hjertekarsygdomme som blodpropper og åreforkalkning. Efter overgangsalderen stiger risikoen og når mænds niveau omkring 65-årsalderen.

Øger hormonbehandling risikoen for kræft?

Der kan være en øget risiko for brystkræft, blodprop, hjertekarsygdom, galdevejssygdomme og muskelknuder i livmoderen ved brug af hormoner. Risikoen er ikke ens for alle, men påvirkes af faktorer som alder, livsstil, sundhedstilstand, hormontype og dosis.

Kortvarig hormonbehandling (3-5 år) anses i dag for sikker, ved svære symptomer med lavdosis og regelmæssig kontrol, kan længerevarende behandling overvejes.

Kvinder med tidligere blodprop, brystkræft eller underlivskræft har risiko for tilbagefald ved hormonbehandling og skal derfor risikovurderes forud for en eventuel behandling.

Forskningen indikerer, at for raske kvinder i 50’erne opvejer fordelene ved hormonbehandling generelt de potentielle risici. Den anbefalede dosis mod hedeture er i dag halveret eller nedsat til en fjerdedel af, hvad den var tidligere. Ved behandling med fx gel er en endnu lavere dosis effektiv.

Om hormonbehandling og brystkræft

Kombinationsbehandling (østrogen + progesteron) øger risikoen for brystkræft mere end østrogen alene. For hver 1.000 kvinder på kombinationsbehandling i 10 år ses 19 ekstra brystkræfttilfælde mod 5 ved østrogen alene. (Kilde: sundhed.dk)

Østrogen alene øger dog risikoen for livmoderkræft, mens kombinationsbehandlingen modvirker risikoen og derfor anbefales den som standard ud fra den samlede risikoprofil.

Uden østrogenbehandling har danske kvinder i gennemsnit en risiko på 10% for at få brystkræft i løbet af livet.

Øger risiko med 1-2%

Risikoen for brystkræft ved hormonbehandling stiger afhængigt af hormontype og behandlingslængde efter 50-årsalderen: Fem års behandling øger risikoen med 1-2%, mens man efter ti år har øget risikoen med yderligere 1-2%.

(Kilde: Anette Tønnes Pedersen, gynækolog og overlæge på Rigshospitalet, Berlingske)

Kritik af tidligere studier

Østrogens forbindelse til kræftsygdomme har vist sig i flere studier, som siden er blevet kritiseret. Fx det amerikanske studie Women’s Health Initiative (WHI), som blev igangsat i 1991 og i en delundersøgelse offentliggjort i 2002 undersøgte effekten af hormonbehandling hos 16.000 kvinder. Forsøgspersonerne var i gennemsnit 63 år og startede i hormonbehandling over ti år efter, at de gik i overgangsalderen. Mange havde desuden overvægt og forhøjet blodtryk.

Screening for brystkræft

Kvinder i overgangsalderen anbefales generelt at deltage i de nationale screeningsprogrammer for bryst- og livmoderhalskræft, da hormonbehandlingen kan øge risikoen for især brystkræft efter 5 år.

Selvom mange læger selv anvender hormonbehandling, oplever kvinder i overgangsalderen, at både de praktiserende læger og gynækologer er tilbageholdende med at tilbyde hormonerne.

De praktiserende læger mangler opdateret viden om et specialiseret område. Der er en lille brystkræftrisiko ved hormoner, men den er mindre, end hvad man tidligere antog.

Derudover er det et felt, der er præget af mange forskellige holdninger. I vurderingen skal kræftrisikoen vejes op mod generne og andre generelle risikofaktorer som fx overvægt og alkohol.

Gynækologerne kan have ventetid, da konsultationerne ofte er tidskrævende og omkostningstunge. Hvis de har for mange overgangs-konsultationer, er det ikke rentabelt, ifølge en gynækolog i Ugeskrift for læger. Hun oplever, at en del af kvinderne henvender sig for en second opinion om fortsatte gener og bivirkninger af den hormonbehandling, de allerede får.

Ventetiderne betyder, at kvinderne må vente længere på behandling, konsultationer og rådgivning.

Det er netop derfor, FIT for LIVET har besluttet at tilbyde online hormonbehandling efter de gældende standarder som Sundhedsstyrelsen har udgivet.

En ny og opdateret officiel guideline om postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICEs guideline fra 2016 er under udarbejdelse i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG). Den forventes færdig i efteråret 2025.

Kilder:
Sundhed.dk, Cancer.dk, Cancer.org Health.au.dk, Anette Tønnes Pedersen, gynækolog og overlæge på Rigshospitalet (Berlingske april 2025), Lasse Gliemann, viceleder på Institut for Idræt og Ernæring ved KU (Berlingske marts 2025), Ugeskrift for læger

Der findes forskellige hormonfrie behandlingsformer på markedet, men som generelt anses som mindre effektive end medicin med hormoner. Effekten er dog individuel og afhænger af symptomgrad og gener, hvor hormonfrie præparater til tørre slimhinder kan være effektive.

En sund livsstil med regelmæssig motion, sund kost og vægt, rygestop, stresshåndtering og gode søvnvaner samt begrænset koffein, alkohol og krydret mad kan mindske graden og hyppigheden af hedeturene hos nogle kvinder.

Recept på medicin:

1. Østrogen – gel eller plaster
2. Gestagen – som tablet

Bivirkninger ved medicinen:

De almindelige bivirkninger ved hormonbehandlingen er:

• Brystspænding
• Hovedpine
• Kvalme
• Træthed
• Humørsvingninger

Disse kan typisk afhjælpes ved justering af type og dosis.

Hvor længe varer behandlingen?

Du kan som regel forvente lindring af symptomerne efter 2-4 uger. Den forventede behandlingstid er 3-5 år, men kan forlænges efter ønsker eller behov.

Hvordan foregår forløbet?

Vi screener dig grundigt og vurderer, om du er egnet til hormonbehandling. Vi sikrer en effektiv behandling med regelmæssige spørgeskemaer hver fjerde uge indtil symptomlindring. Din behandling justeres alt efter symptomer og eventuelle bivirkninger. Herefter følger vi op årligt eller efter behov. Du har adgang til ubegrænset rådgivning hos os.

Hvem kan ikke få behandling?

Kvinder med:

• Hjertekarsygdomme (f.eks. blodpropper, slagtilfælde)
• Blodpropper (venøs trombose, lungeemboli)
• Genetisk disponeret for bryst eller æggestokkræft
• Aktuelt eller tidligere livmoderslimhinde- eller brystkræft
• Leverproblemer (f.eks. leversygdom, levercirrose)
• Højt blodtryk
• Uafklaret vaginal blødning
• Væsentlig vægtændring (stor vægtøgning eller vægttab)
• Graviditet

Kvinder med tidligere blodprop, brystkræft eller underlivskræft skal risikovurderes forud for en eventuel behandling.

Hvem kan få behandling?

Kvinder med POI (præmatur ovariesvigt under 40 år).

Kvinder i perimenopausen – Én eller flere af symptomerne på overgangsalder og hvor cyklus endnu ikke er ophørt.

Kvinder i menopausen – Minimum 12 måneders udebleven menstruation og tydelige symptomer på overgangsalder (hedeture, søvnbesvær, vaginal tørhed, humørsvingninger etc.).

Blodprøver

Blodprøver anvendes som udgangspunkt ikke hos kvinder i postmenopausen (over 45 år), men kan eventuelt tages ved tvivlstilfælde for kvinder i perimenopausen – perioden der leder op til overgangsalderen.