For at bevare et vægttab er det afgørende at holde fast i sund kost og motion. Forskning blandt personer, der har formået at fastholde et vægttab over længere tid, viser, at fire vaner kan øge sandsynligheden for at holde vægten:
1.
Bevægelse i hver dag
Personer med stabilt vægttab er typisk fysisk aktive hver dag, ofte en time. Aktiviteten kan være moderat (fx gang, cykling eller løb).
2.
Faste spisevaner
Et vedvarende fokus på kost og faste rammer for spisning: Opmærksomhed på type, mængde og tidspunkter for måltiderne (mange anvender kalorietælling og spiser regelmæssigt morgenmad).
3.
Fokus på vægten
Regelmæssig vejning, ofte ugentligt eller oftere (anvendes som redskab til hurtigt at opdage vægtændringer og handle på dem).
4.
Stabile vaner altid
De sunde vaner følges det meste af tiden og fraviges sjældent (gælder også i weekender, ferier og ved særlige lejligheder).
Samlet set viser erfaring og forskning, at varigt vægttab sjældent opnås gennem kortvarige indsatser, men derimod gennem stabile og vedholdende livsstilsvaner over tid.
Om Studiet
The National Weight Control Registry (NWCR) er et stort, løbende observationsstudie, der har over 10.000 registrerede deltagere samlet set. Delundersøgelsen med varigt vægttab og vaner inkluderede 2.886 personer. Dataene i begge undersøgelser er primært selvrapportering om vægttab og livsstilsændringer.
Kilder:
Delanalyse af et 10-årigt observationsstudie af personer med selvrapporteret, vedvarende vægttab og livsstilsændringer (2.886 deltagere), The National Weight Control Registry.
Jens Meldgaard Bruun, professor og overlæge, Steno Diabetes Center Aarhus, interview i Berlingske, 30. januar 2026: Stort studie viser, at fem konkrete ting er afgørende for at holde et vægttab.
Styrketræning er især vigtig for at bevare muskelmassen under vægttab, så tabt vægt ikke genoptages som især fedtmasse.
Læs mere om: Hvordan undgår jeg muskeltab efter vægttab?
Et dansk studie fra Novo Nordisk viste, at personer i GLP-1 behandling, som trænede både under og efter vægttabet, fastholdt vægten et år efter de stoppede medicinen.
Deltagerne var fysisk aktive med 2 timers træning om ugen, hvor de fik pulsen op. Selvom studiet er lavet med Saxenda®/Victoza®, vurderes effekten at være den samme for Wegovy®.

Kilder: TV2 og Healthy weight loss maintance with excercise, GLP-1 receptor agonist.
Hvilken træning blev brugt i studiet?
I studiet indgik:
- 6 ugers gradvis introduktion til træning
- Herefter to ugentlige superviserede holdtræninger
- Plus to individuelle træningspas om ugen
Holdtræningen bestod af intensiv indendørs cykling efterfulgt af cirkeltræning.
Individuel træning blev udført med moderat til høj intensitet og var valgfri.
Deltagere, der ikke trænede, blev bedt om at bevare deres normale aktivitetsniveau.
Cirkeltræning træner både styrke og kondition på samme tid. Øvelserne udføres i rækkefølge med minimal eller uden pause. En cirkel kan indeholde forskellige øvelser, der arbejder med forskellige muskelgrupper.