Ultraforarbejdet mad indeholder ofte tilsætningsstoffer, salt, sukker og forarbejdede, vegetabilske olier og kan have en lavere næringsværdi end uforarbejdet mad.
Produktionsmetoderne bag ultraforarbejdede fødevarer fokuserer på profitmaksimering frem for ernæringsmæssig værdi. Ofte har UPF en stor mængde energitætte ingredienser og potentielt skadelige tilsætningsstoffer.
Ikke kun junkfood, men også færdigretter, light- og morgenmadsprodukter kan høre til UPF. Ifølge forskning er utraforarbejdet mad forbundet med fedme, diabetes og andre sygdomme. Ultraforarbejdede fødevarer kan også have negativ indvirkning på appetitregulering, kalorieindtag og tarmflora.
Industrielt forarbejdede fødevarer spiller en væsentlig rolle i udviklingen af en række tilstande og sygdomme, fx:
Overvægt, fedme, kræft, depression, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme og demens.
Det viser forskning fra større sundhedsstudier, adskillige laboratorieforsøg samt kliniske studier med UPF.
Ønsker du at tabe dig, bør du reducere dit indtag af ultraforarbejdet mad.
Ultraforarbejdet mad er den 4. kategori af fødevarer ifølge det internationale NOVA Food Classification System. Her klassificeres fødevarer efter graden af forarbejdning:
1. Uforarbejdede / minimalt forarbejdede fødevarer (fx frisk frugt, grønt, gryn, æg, mælk, kød)
– har ingen tilsatte ingredienser eller konserveringsmidler.
2. Forarbejdede kulinariske ingredienser (fx smør, salt, sukker)
– anvendes til tilberedning, men udgør ikke selvstændig ret.
3. Forarbejdede fødevarer (fx konserves, ost, brød)
– indeholder få forarbejdede ingredienser, men bevarer råvaren tæt på dens naturlige tilstand (ofte kategori 1 tilsat kategori 2)
4. Ultraforarbejdede fødevarer
– gennemgår omfattende industrielle processer og indeholder ofte konserveringsmidler, kunstige farvestoffer, smagsforstærkere og andre kemiske tilsætningsstoffer.
Fx:
Numrene 1-4 angiver, hvilken grad af industrielle processer råvarerne har gennemgået, hvor den indre struktur (food matrix) er blevet ændret. Placeringen afhænger af den enkelte fødevares forarbejdning.
Food matrix er den samlede struktur og interaktion af alle komponenterne i en fødevare, som påvirker, hvordan den bliver optaget og fordøjet.
Næringsstoffer som fibre, vitaminer, sukker og vand er organiseret i en naturlig opbygning, som kan påvirke, hvordan det optages og fordøjes i kroppen. Ved ultraforarbejdede fødevarer kan næringsstofferne være isolerede eller omarrangerede, så de har en anden ernæringsprofil end den oprindelige matrix.
Forskningen indikerer, at omfanget af de kemiske og mekaniske processer i UPF påvirker tarmfloraen og kroppens evne til at udnytte næringsstofferne i maden.
Eksempler på ultraforarbejdet mad er ikke bare junkfood, som pizza og pomfritter. Også børnemad, snacks, færdigretter og lightprodukter er UPF. UPF-fødevarer markedsføres oftes som sukkerfri, plantebaseret og med højt fiberindhold.
I vestlige lande udgør UPF 50-60% af kosten, og for børn er andelen endnu højere.
Et studie med to grupper på hhv. diæt med og uden UPF har vist, at gruppen, der indtog UPF dagligt, i gennemsnit indtog 500 kcal mere end den gruppe, der ikke indtog UPF. Begge diæter havde præcis samme sammensætning af næringsindhold.
Studier har påvist en sammenhæng mellem indtag af UPF og en øget risiko for overvægt, fedme, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Årsagssammenhængen er fortsat usikker, men nogle forskere mener, at den omfattende forarbejdning har indvirkning på appetitreguleringen, da energiindtaget, målt i kcal. pr. minut, er væsentligt højere for UPF.
Et studie publiceret i Neurology i 2022 viste, at 10% øget indtagelse af UPF i kosten var forbundet med 25% øget risiko for demens og 14% øget risiko for Alzheimers sygdom.
En metaundersøgelse (analyse af data fra flere studier) fandt, at dem, der spiser meget UPF), har en øget risiko for at udvikle kræft generelt.
Et studie viste, at for hver 10% stigning i indtag af UPF stiger den samlede kræftrisiko. Desuden medførte en reduktion på 10% i UPF-indtaget op til 40% reduktion i visse typer kræft i en undersøgelse publiceret i The Lancet Planetary Health i 2023.
Foruden kræft generelt er der en særlig høj risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft. Risikoen var 49% højere hos folk, der spiser meget UPF sammenlignet med dem, der spiser mindre.
Bugspytkirtlen spiller en central rolle for fordøjelsen, da den producerer fordøjelsesenzymer og regulerer blodsukkeret, som har betydning for kroppens energi og metabolisme.
Forskning viser, at følgerne af at indtage UPF er mere markant end for mange andre fødevarer, som man anbefales at begrænse, fx rødt kød. Desuden synes UPF at påvirke flere aspekter af den generelle sundhed i modsætning til andre fødevarer, der kun er forbundet med enkelte sygdomme eller kræftformer.
Kilde: https://ugeskriftet.dk/debat/ultraforarbejdet-mad-udbredt-og-sygdomsfremkaldende
Læs også: FIT for LIVETs patientundersøgelse om mindsket trang til søde sager med Wegovy®
FIT for LIVET kan hjælpe dig med gode råd, dosering, bivirkninger osv. Og vi tilbyder dig et næsten ”smertefrit”vægttab, der bidrager til din sundhed og livskvalitet.
Vi kommer selvfølgelig ikke til at udskamme dig, hvis du ikke følger vores råd, for det er dit liv og dine valg, men som medlem hos FIT for LIVET har du aktivt besluttet dig for at gøre noget ved din vægt, og du betaler for dyr medicin. Så det er måske lige nøjagtig nu, at tiden er til at gøre op med de dårlige vaner én gang for alle.
Jesper Nygart er speciallæge i almen medicin og har stiftet FIT for LIVET. Han har selv kæmpet mod overvægt i hele sit voksne liv, indtil han startede på vægttabsmedicin. Her oplevede han hurtigt epokegørende resultater. I dag tager han stadig vægttabsmedicin:
– Jesper –
Copyright © 2024 FIT for LIVET · Handelsbetingelser · Privatlivspolitik · Cookies · Fitforlivet.se
