Vi har samlet relevant viden om BMI,
som du kan læse alt om herunder.
Brug vores BMI beregner og se, hvor du ligger.
Vi har samlet relevant viden om BMI,
som du kan læse alt om herunder.
Brug vores BMI beregner og se, hvor du ligger.
OBS: Har du anden etnisk baggrund end hvid? Så gælder der lavere BMI-grænser.
BMI = vægt i kilo / højde x højde i meter.
Eksempel: Du vejer 90 kg og er 1,80 meter høj:
90/(1,80×1,80) = BMI 27,77
FIT for LIVETs BMI-grænser følger retningslinjerne fra NICE* (de britiske sundhedsmyndigheder) for overvægt og fedme. De inddrager nyere forskning, som differentierer grænserne for overvægt og fedme baseret på forskellige etniciteter blandt ikke-hvide befolkninger.
– NICE sætter en BMI-grænse fra 35 for at få vægttabsmedicin (behandlingsindikation), som er grænsen for at få tilskud til medicinen i Storbritannien. FIT for LIVET følger ikke disse BMI-behandlingsindikationer, da disse drejer sig om tilskud, men BMI-grænserne for overvægt og fedme.
BMI-grænser, der tager hensyn til etnicitet (NICE):
Overvægt: BMI fra 23 – Fedme: BMI fra 27,5
BMI-grænser, der ikke tager hensyn til etnicitet (WHO):
Overvægt: BMI fra 25 – Fedme: BMI fra 30
Etniske BMI-grænser for behandling med vægttabsmedicin hos FIT for LIVET
For personer af sydasiatisk, kinesisk, anden asiatisk, mellemøstlig, afrikansk eller afrikansk-caribisk herkomst er FIT for LIVETs generelle BMI-krav:
*Risikofaktorer:
Gældende lande:
Afrika | Caribien | Mellemøsten |
Algeriet | Bahamas | Emiraterne |
Angola | Barbados | Irak |
Egypten | Cuba | Iran |
Etiopien | Den Dominikanske Republik | Israel |
Ghana | Haiti | Jordan |
Kenya | Jamaica | Libanon |
Liberia | Trinidad og Tobago | Saudi-Arabien |
Mali | Tyrkiet | |
Marokko | ||
Nigeria | ||
Somalia | ||
Sudan | ||
Sydafrika | ||
Tanzania | ||
Uganda |
Sydasien | Sydøstasien | Østasien |
Bangladesh | Brunei | Japan |
Bhutan | Cambodja | Kina |
Indien | Filippinerne | Korea |
Maldiverne | Indonesien | Mongoliet |
Nepal | Laos | Taiwan |
Pakistan | Malaysia | |
Sri Lanka | Myanmar (Burma) | |
Singapore | ||
Thailand | ||
Vietnam |
Hvordan håndterer I det, hvis jeg har blandet etnicitet?
Overordnet afhænger det af, hvilke genetiske træk der er de mest fremtrædende. Fx, hvide afrikanskfødte, fx Afrikaners, er ikke omfattet af oprindelseslandet, da de er Europide, men blandinger kan være det.
Hvad er ‘off-label’ behandling?
Hvis grundlaget for behandlingen er en lavere BMI-grænse end de generelle grænser, vil der være tale om såkaldt ‘off-label’ behandling. Off-label betyder, at et lægemiddel bruges til en ikke-godkendt anvendelse. Det kan være til anden sygdom, i en anden dosering eller til en anden patientgruppe end det, som lægemidlet oprindeligt blev godkendt til, hvor det fx har vist sig effektivt.
Den seneste forskning indikerer, at personer med især asiatisk, men også mellemøstlig og afrikansk, etnicitet har en øget sundhedsrisiko for diabetes, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme ved lavere BMI sammenlignet med personer med hvid etnicitet. Små 10% af Danmarks befolkning er af ikke-vestlig oprindelse (Danmarks Statistik, 2022: Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark), og de kan derfor have en øget sundhedsrisiko.
Hovedparten af personerne er fra lande, hvor lavere BMI-grænser har en betydning for, hvornår de bliver syge eller meget alvorligt syge. Fx ses højere forekomst af type 2-diabetes hos etniske minoriteter, især fra Pakistan, Libanon og Tyrkiet (16-20%), i forhold til danskere (3-4%). Blandt pakistanske og indiske kvinder i Europa er der en alarmerende høj forekomst af type 2-diabetes på 20-28%.
Taljemål og etnicitet
Taljemål kan give en mere detaljeret vurdering af sundhedsrisikoen ved abdominal fedme og overvægt.
FIT for LIVET anvender dog fortsat de nuværende WHO-taljemål som standard for risikovurdering af stort taljemål for alle etniciteter (102 cm for mænd / 88 cm for kvinder).
Det er på trods af, at IDF (International Diabetes Federation) har fastsat en lavere grænse (94 cm for mænd / 80 cm for kvinder) og skelner mellem etnicitet.
Men vi afventer indtil videre flere forskningsdata på området.
*Hvad er NICE?
NICE (National Institute for Health and Care Excellence) er en uafhængig, offentlig sundhedsmyndighed i Storbritannien, der rådgiver og udarbejder evidensbaserede retningslinjer på sundhedsområdet.
Instituttet fastsætter også kvalitetsstandarder og foretager vurderinger af bl.a. ny medicin og metoder. I bedømmelsen indgår en afvejning af de økonomiske og patientmæssige fordele ved brugen.
NICEs retningslinjer har global anerkendelse inden for sundhedssektoren. Instituttets omfattende arbejde med udvikling af evidensbaserede retningslinjer anses for at være af høj kvalitet og relevans.
Mange lande betragter NICE som en foregangs-model for udvikling af egne nationale retningslinjer og politikker inden for sundhed og medicinsk praksis. Derudover samarbejder NICE ofte med internationale organisationer og sundhedsmyndigheder, hvor de deler deres viden, erfaringer og best practice.
Læs mere om BMI og etnicitet under afsnit 3. Etnicitet.
BMI score | Definition |
<18,5 | Undervægtig |
18,5-24,9 | Normalvægtig |
≥25 | Overvægtig |
≥30 | Fedme klasse I (svær overvægt, øget sundhedsrisiko) |
≥35 | Fedme klasse II (svær overvægt, øget sundhedsrisiko) |
≥40 | Fedme klasse III (svær overvægt, øget sundhedsrisiko) |
Ovenstående fedmeklasser skelner ikke mellem etnicitet.
Hvad præcis fedtprocenten bør være, findes der ikke entydige svar på, hverken globalt eller i officielle danske anbefalinger. Generelt set nævnes det ofte, at kvinders fedtprocent bør ligge mellem cirka 20 og 30, mens mænds fedtprocent bør ligge mellem cirka 10 og 20. Disse generelle intervaller tager dog ikke hensyn til fx etnicitet. Fedtprocenten vil desuden stige med alderen, og der kan ske ændringer i stofskifte, hormoner, fx i forbindelse med overgangsalder, muskelmasse og aktivitetsniveau. Fedtprocent kan typisk måles elektronisk, ved hudfoldsmåling eller mest præcist DEXA-scanning.
Med alderen øges fedtmassen, samtidig med at knogle- og muskelmassen falder.
De ældre fra +65 år skal faktisk være lidt tykkere for at være sunde. Data fra denne amerikanske undersøgelse antyder, at det optimale BMI-interval er 31–32 kg/m2 for kvinder og 27–28 kg/m2 for mænd.
Øget risiko for dødelighed ved lav BMI
I en undersøgelse publiceret i American Journal of Clinical Nutrition om ældres risiko for dødelighed, fandt man ikke, at overvægt var forbundet med øget risiko for dødelighed. Der var dog øget risiko for dem i den lave ende af det anbefalede BMI-interval for voksne: Risikoen for dødelighed steg hos ældre med en BMI under 23.
BMI tager ikke højde for, om vægten skyldes muskelmasse eller fedt, og om fedtet sidder på maven. Er du kraftigt bygget og muskuløs, kan du godt have en høj BMI, men uden at være overvægtig. Du kan også have en lav BMI, uden at det nødvendigvis er helbredsmæssigt problematisk. Derudover kan etniske faktorer som kropsbygning og fordelingen af kropsfedt påvirke den enkeltes risikoprofil i forhold til følgesygdomme.
WHO definerer taljemålsintervallerne for sygdomsrisikoen for mænd og kvinder, da et stort taljemål indikerer mavefedt, som øger risikoen for hjertesygdomme og type-2 diabetes. Målingen bruges som et supplement til BMI.
Taljemål mænd | Taljemål kvinder | Sygdom |
Op til 94 cm | Op til 80 cm | Normal risiko |
94-102 cm | 80-88 cm | Let øget risiko |
Over 102 cm | Over 88 cm | Meget øget risiko |
Som et yderligere og mere nuanceret mål kan der anvendes talje-hofte-ratio (WHR – waist-hip ratio) til at vurdere sygdomssrisikoen. Talje-hofte-ratio skelner mellem køn. Talje-hoftemålet viser forholdet mellem taljeomkredsen og hofteomkredsen og indikerer, om din talje er større end dine hofter.
Sådan udregner du det:
THR udregnes ved at dividere taljemålet med hoftemålet: Talje(cm)/Hofte(cm).
Eksempel:
Ved et taljemål på 100 cm og et hoftemål på 95 cm, giver det en talje-hofte-ratio på: 100/95 = 1,05.
En høj talje-hofte-ratio øger risikoen for livsstilssygdomme. En høj talje-hofte-ratio er, når tallet er:
> 0,85 for kvinder
> 0,90 for mænd
Sådan måler du talje og hofte:
Talje-højde-ratio (WHtR – waist-to-height ratio) angiver forholdet mellem taljeomkredsen og højden. En høj ratio er forbundet med en øget sundhedsrisiko. Talje-højde-ratio skelner ikke mellem køn, etnicitet eller muskelmasse. Metoden er mindre kendt og udbredt i Danmark end taljemål og talje-hofte-ratio, men er udbredt inden for sundhedsvidenskabelig praksis.
Sådan udregner du det:
Du dividerer taljeomkredsen med din højde.
Eksempel
Ved et taljemål på 100 cm og en højde på 170 cm, giver det en talje-hofte-ratio på: 100/170 = 0,58.
Har du en sund talje-højde-ratio?
Taljen skal som tommelfingerregel være ca. halvdelen af højden (talje-højde-forhold på under 0,5).
Nedenstående gælder begge køn og alle etniciteter med en BMI under 35, herunder voksne med kraftig muskelmasse (kilde: NICE, 2022):
Risikoniveau | Talje-højde-forhold | Sundhedsrisici |
Sund | 0,4 til 0,49 | Ingen øgede |
Forøget | 0,5 til 0,59 | Øgede |
Høj | 0,6 eller mere | Yderligere øgede |
Se også, hvordan du måler din talje korrekt.
Større sundhedsrisiko ses ved lavere BMI hos ikke-hvide
Nyere forskning baseret på omfattende studier indikerer, at personer med især asiatisk, men også mellemøstlig og afrikansk, etnicitet har en øget risiko for diabetes, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme ved en lavere BMI sammenlignet med personer med hvid etnicitet.
Det har ført til, at grænserne for overvægt og fedme er sat lavere for ikke-hvide befolkningsgrupper af sundhedsmyndighederne i Storbritannien (de nuværende danske grænser skelner ikke mellem etnicitet og er pt. 25 for overvægt og 30 for fedme).
Engelske anbefalinger
Anbefalingerne fra Det Nationale Institut for Sundhed og Kvalitet (NICE – National Institute for Health and Care Excellence) i Storbritannien omfatter etniske hensyn i identifikationen og vurderingen af overvægt og fedme:
For personer med sydasiatisk, kinesisk, anden asiatisk, mellemøstlig, afrikansk eller afrikansk-caribisk baggrund anbefales lavere BMI-tærskler for overvægt og fedme:
Overvægt: BMI fra 23 til 27,4 – Fedme: BMI 27,5 eller derover.
For personer i disse grupper identificeres fedmeklasse II og III ved at reducere tærsklerne med 2,5.
Årsagen til de lavere BMI-grænser er, at de nævnte grupper har en tendens til at udvikle mavefedt, som øger deres kardiometabolske risiko ved lavere BMI-niveauer.
Et større engelsk befolkningsbaseret kohortestudie har vist, at en BMI på 25 hos hvide svarer til 19 hos sydasiatiske personer (Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka, Nepal, Bhutan, Maldiverne).
Dataene bestod af 1.472.819 personer, heraf var 1.333 816 (90,6%) hvide personer, hvoraf 97.827 (6,6%) udviklede diabetes. Der deltog 75.956 sydasiatiske (5,2%), 49.349 sorte (3,4%), 10.934 kinesiske (0,7%) og 2.764 arabiske (0,2%) voksne personer i undersøgelsen.
Resultaterne indikerer, at BMI-grænserne for at forudsige udviklingen af diabetes ligger på 30 (fedme) for hvide svarende til 28,1 for sorte, 26,9 for kinesiske, 26,6 for arabiske og 23,9 for sydasiatiske voksne.
WHO og NICE anbefaler begge en BMI-skæringsgrænse på 27,5 for fedme hos sydasiatiske og kinesiske befolkninger. NICE foreslår også, at den lavere BMI-grænse bør tages i brug for at forebygge type 2-diabetes blandt sorte befolkninger.
Undersøgelsen viste, at sammenlignet med risikoen for at udvikle type 2-diabetes ved et BMI på 30 hos hvide personer, var den tilsvarende risiko hos sydasiatere ved et BMI på 23,9 kg – en grænse, der er meget lavere end den anbefalede etnisk specifikke grænse på 27,5 kg.
Det Internationale Diabetesforbund (IDF – International Diabetes Federation*) definerer abdominal fedme efter etnicitet:
Fra 94 cm for hvide mænd (inkl. personer fra Afrika syd for Sahara, det østlige Middelhav og Mellemøsten (arabiske) og fra 90 cm for sydasiatiske, kinesiske og japanske mænd (inkl. syd- og mellemamerikanere), indtil yderligere data foreligger.
Fra 80 cm for hvide kvinder og det samme for sydøstasiatiske, kinesiske og japanske kvinder. For personer fra Afrika syd for Sahara, det østlige Middelhav og Mellemøsten (arabiske) henvises til BMI (80) for hvide kvinder, mens syd- og mellemamerikanere henvises til samme grænser som for asiatiske kvinder (80 cm).
*IDF er en paraplyorganisation for over 240 nationale diabetesforeninger fra mere end 170 lande.
Et større amerikansk forskningsforsøg (The Nurses Health Study), der omfattede 78.000 amerikanske kvinder, som forløb over 20 år, undersøgte, om etnicitet havde betydning for fedme og risiko for type 2-diabetes. Forsøget viste, at især hos asiater var et øget BMI skadeligt. Ved starten af studiet var forsøgspersonerne sunde og raske, men efter 20 år havde asiater mere end fordoblet deres risiko for at udvikle type 2-diabetes end hvide, mens latinamerikanere og sorte også havde en øget diabetesrisiko, dog ikke i samme grad. Samtidig har asiater en øget risiko for tidlig død, herunder som følge af hjertekarsygdommene og alle andre årsager.
Asiater har ved samme BMI som hvide europæere 3 til 5 procent højere samlet kropsfedt.
Nogle studier har vist, at sorte har mindre kropsfedt, men mere ren muskelmasse end hvide ved samme BMI. Derfor kan sorte have en lavere risiko for fedmerelaterede sygdomme. I USA er forekomsten af fedme dog højere hos ikke-latinske sorte end hos ikke-latinske hvide, så den samlede forekomst af fedmerelaterede sygdomme er stadig højere i denne gruppe.
Miljøfaktorer ser dog ud til at spille en stærkere rolle for diabetesrisikoen. Forskning tyder på, at underernæring under fostertilværelsen, som det er set under den kinesiske hungersnød fra 1954 til 1964, øger risikoen for diabetes i voksenlivet, særligt hvis man efterfølgende lever ernæringsrigt.
Flere lande har allerede indført deres egne BMI-grænser:
Kina & Japan
Overvægt: BMI fra 24 – Fedme: BMI fra 28.
Indien
Overvægt: BMI fra 23 – Fedme: BMI fra 27.
BMI (kg/m) på 95. percentilen | BMI (kg/m) på 95. percentilen | |
Alder (år) | Mænd | Kvinder |
12 | 24,2 | 25,2 |
12,5 | 24,7 | 25,7 |
13 | 25,1 | 26,3 |
13,5 | 25,6 | 26,8 |
14 | 26 | 27,2 |
14,5 | 26,4 | 27,7 |
15 | 26,8 | 28,1 |
15,5 | 27,2 | 28,5 |
16 | 27,5 | 28,9 |
16,5 | 27,9 | 29,3 |
17 | 28,2 | 29,6 |
17,5 | 28,6 | 30,0 |
Men en øget forekomst af sygdomme ses allerede hos den gruppe, der er højt i normalområdet (BMI 20-25) i forhold til dem, der er lavt i normalområdet.
Overvægt og forhøjet taljemål giver risiko for mere end 60 sygdomme og tilstande. Se nogle af dem nedenfor:
Cancer er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Fedme kan give cancer i spiserøret, bugspytkirtlen, tyk- og endetarm, bryster (efter menopause), livmoder, nyre, galdeblære og en aggressiv form for prostatacancer.
Overvægt og fedme er årsagen til 20% af alle cancertilfælde.
Langtidsstudier har desuden vist i både USA og Sverige, at personer med stort vægttab efter fedmeoperation har mindsket hyppighed af cancer.
Der er en stærk sammenhæng mellem overvægt/fedme og hjerte-kar-sygdom og død på grund af hjerte-kar-sygdom.
Det er ikke kun graden af overvægten, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, men også hvor lang tid, man har været overvægtig. Derfor er det vigtigt at forebygge overvægt blandt børn og unge.
Meget god kondition kan hos mænd reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom mere end 3 gange. Desværre har kun 20% af de overvægtige i fx USA meget god kondition.
Et studie har vist, at en vægtøgning på 5,1-10 kg fordobler risikoen for at udvikle diabetes type 2. Et vægttab på blot 5% af kropsvægten giver derimod en nedsat risiko.
80% af dødsfald på grund af fedme skyldes følgesygdomme som bl.a. ovenstående.
Nedsat seksualfunktion ses hyppigere hos overvægtige end normalvægtige. Hos overvægtige mænd er manglende rejsning relativt hyppigt.
Overvægtige kvinders seksuelle funktion er mere forstyrret af fedme end mænds. Der er mindre nydelse ved sex, dårlig performance og ulyst til at dyrke sex.
Slidgigt i hofter har en sammenhæng med overvægt. De fleste, der får ”ny hofte”, får færre smerter i hoften, men de overvægtige får ikke den samme fysiske funktion efter operationen som de normalvægtige.
Fedtlever forekommer især, når der er meget fedt omkring maven hos overvægtige, men ikke hvis underhuden indeholder meget fedt. Fedtlever forekommer også ved alkoholmisbrug og tilstanden kan, uanset årsag, give leversvigt og levercancer.
Kan også give risiko for galdesten, brok, urinsur gigt og åreknuder.
Vægttab blandt overvægtige kvinder genskaber muligheden for graviditet.
I graviditeten har den overvægtige en højere risiko for bl.a. abort, sukkersyge, svangerskabsforgiftning (præeklampsi), blodpropper, kejsersnit og manglende evne til at give bryst.
Børn af overvægtige mødre har større risiko for dødfødsel, medfødte misdannelser, for tidlig fødsel, excessiv stor fødselsvægt, død efter fødslen samt fedme og metabolisk sygdom fx PKU i barndommen.
Hos en gruppe moderat overvægtige mænd observerede man øget kvindeligt hormon og lavere frit mandligt hormon. Efter vægttab over otte uger normaliserede disse værdier sig. Behandling af mænd med lavt niveau af det mandlige kønshormon testosteron kan give vægttab.
Kvinder, der lider af PCOs (en hormonforstyrrelse), har tendens til overvægt, ligesom kvinder efter overgangsalderen har tendens til fedme omkring maven. Overgangsalderen er det tidspunkt (45-55 år), hvor en større ændring af kønshormonerne finder sted hos kvinder.
Overvægtige har som sådan ikke systematisk en større risiko for psykiatriske sygdomme, men har en vis overhyppighed hvad angår depression, angst, spiseforstyrrelser fx tvangsspisning (BID), misbrug af alkohol eller stoffer, selvværd, lavere livskvalitet, kropsopfattelse, seksuel eller fysisk misbrug og social stigmatisering.
Overvægtige og især ekstremt overvægtige har mindre sandsynlighed for at tage en uddannelse på studenterniveau, blive gift og vil typisk tjene færre penge sammenlignet med normalvægtige personer.
Et studie med overvægtige mænd viste, at der er en klar sammenhæng mellem overvægten og graden af rygsmerter og invalidering, specielt hvis den overvægtige samtidigt havde psykologiske problemer som fx angst eller depression.