Der er videnskabelig dokumentation for, at patienter i medicinsk behandling får et betydeligt større vægttab med medicin end uden (se skemaet). Begge grupper er rådgivet om kost og motion. Den grå kurve er dem, der fik ”snydemedicin” (placebo), og den blå kurve er dem, der fik den aktive medicin.
Tallene er baseret på et gennemsnit, hvor nogle har markante vægttab (op til 22,5 %), mens andre har lidt mindre. Så hold øje med, at medicinen virker, så du kan se og mærke et vægttab.
Lægger du livsstilsændringer oveni, er der mulighed for at gøre et stort vægttab til et varigt vægttab.
Blot få tabte kilo hos svært overvægtige har helbredsmæssige fordele. Et vægttab på 5% eller mere reducerer risikoen for type-2-diabetes, forbedrer obstruktiv søvnapnø og sænker blodtrykket.
Større velvære, mere bevægelse og energi, bedre søvn og større selvværd i sociale sammenhænge er andre gode grunde til at slanke sig.
Et helt nyt studie i Danmark viser, at dem, der var på vægttabsmedicin, som trænede både under og efter et års medicinsk vægttabsforløb, efterfølgende kunne fastholde vægttabet et år efter, de stoppede med medicinen. I studiet gennemførte 109 danskere i alderen 18-65 forløbet, og de havde en start-BMI på mellem 32-43. Deltagerne tabte i gennemsnit 13,1 kilo i løbet af 8 uger, mens de kun måtte indtage 800 kalorier dagligt.
Derefter blev de tilfældigt inddelt i fire grupper, som i et år skulle vedligeholde vægttabet med eller uden træning, der fik pulsen op.
Resultaterne viste, at gruppen, der kun fik fedmemedicin, havde den største vægtøgning, hvor i gennemsnit 70 procent af den opnåede vægt var i ren fedtmasse. Men gruppen, der trænede 2 timer ugentligt, hvor de fik pulsen op, var dem, der havde taget mindst på.