Privatlivspolitik
Senest opdateret den 15. januar 2026
Hos FIT for LIVET ApS (”FIT for LIVET”, ”vi”, ”os” eller ”vores”) prioriterer vi fortrolighed og datasikkerhed højt. Denne privatlivspolitik gælder for vores behandling af personoplysninger i relation til aktiviteter omfattet af vores hjemmeside https://fitforlivet.dk/ (”Hjemmesiden”) samt når du modtager rådgivning fra os eller kommunikerer med os på anden vis.
Privatlivspolitikken fastlægger retningslinjerne for FIT for LIVETs måde at behandle dine personoplysninger på. Privatlivspolitikken giver dig samtidig de oplysninger, som du har krav på at modtage i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning. Du skal læse privatlivspolitikken, inden du afgiver dine personoplysninger til FIT for LIVET.
1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger
Den dataansvarlige for dine personoplysninger er:
FIT for LIVET ApS
CVR-nummer: 43650645
Adresse: Landskronagade 11C, 2100 København Ø
E-mail: info@fitforlivet.dk
2. Typer af personoplysninger, formål, retsgrundlag og sletning
FIT for LIVET indsamler oplysninger direkte fra dig på følgende måder:
- Ved din brug af Hjemmesiden
- Når du kontakter os eller kommunikerer med os via online videokonsultation, telefon eller e-mail
FIT for LIVET kan også i visse tilfælde indhente oplysninger fra FMK og din journal via egen læge.
Din interaktion, køb af ydelser og i visse tilfælde afgivne samtykker, vil være afgørende for, hvilke dele af denne privatlivspolitiks punkt 2, der er relevant for dig.
2.1 Når du indgår aftale om et medlemskab.
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger om dig, når du betaler for et medlemskab hos FIT for LIVET.
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Oplysninger om dit køb og betaling
Formål og retsgrundlag
Vi behandler dine personoplysninger for at kunne indgå en betalingsaftale vedrørende medlemskabet, fakturere dig og for at overholde vores retlige forpligtelser efter bogføringsloven jf. henholdsvis databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b og artikel 6, stk. 1, litra c.
Ovenstående personoplysninger kan også blive behandlet på baggrund af vores legitime interesse i at sende dig servicemeddelelser og tilfredshedsundersøgelser vedrørende dit medlemskab samt for at overholde vores handelsbetingelser jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Opbevaringsperiode
Bogføringsmateriale vil blive behandlet i forbindelse med afviklingen af den enkelte ordre, hvorefter disse vil blive lagret i vores bogføringskartotek i 5 år fra udløbet af regnskabsåret med henblik på at overholde bogføringslovens dokumentationskrav.
Alle øvrige oplysninger behandles i henhold til slettefrister for opbevaring af patientjournaler.
2.2 Sundhedsfaglig behandling
Typer af personoplysninger
Den sundhedsfaglige behandling sker online via en sikker patientportal, hvor du skal oprette en konto og give os en række oplysninger om dig.
Vi behandler følgende personoplysninger om dig, når du modtager online sundhedsfaglig behandling:
Almindelige personoplysninger
- Navn
- E-mailadresse
- Jobtitel
- Alder
- Køn
- Fødselsdag
- Telefonnummer
- Korrespondance
- CPR-nummer (fortrolig personoplysning)
Følsomme personoplysninger
- Helbredsoplysninger, som er nødvendig at behandle med henblik på at levere sundhedsfaglig behandling (fx medicin, symptomer og sygdomme).
Formål og retsgrundlag
FIT for LIVET foretager en indledende vurdering af, hvilken sundhedsfaglig behandling du har behov for. Det gør vi for at vurdere, hvordan dit videre forløb skal tilrettelægges samt for at give din den korrekte online sundhedsfaglige behandling, coaching, undervisning og rådgivning. Derudover behandler vi personoplysninger for at udskrive de korrekte recepter.
Behandlingen af dine personoplysninger sker for at opfylde den indgåede kontrakt med dig med henblik på sygdomsbekæmpelse og forvaltning af sundhedstjenester jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (almindelige personoplysninger), databeskyttelseslovens § 7, stk. 3 jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b (følsomme personoplysninger) og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4 jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 3 (CPR-numre).
Opbevaringsperiode
Oplysninger omfattet af journalkravene opbevares i 10 år fra sidste optegning i journalen i overensstemmelse med den pågældende lovgivning. Det skyldes, at læger får adgang til dine journaler. Slettefristen er fastlagt i henhold til bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføringsbekendtgørelsen). Journaler, der er genstand for klage-, tilsyns- eller erstatningssager slettes efter sagens endelige afslutning, såfremt sagen strækker sig ud over den 10-årige periode.
2.3 Journalføring
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger om dig, når vi skal føre dine oplysninger ind i journalen:
Almindelige personoplysninger
- Navn
- E-mailadresse
- Jobtitel
- Alder
- Køn
- Fødselsdag
- Telefonnummer
- Korrespondance
- CPR-nummer (fortrolig personoplysning)
Følsomme personoplysninger
- Helbredsoplysninger, som er nødvendig at behandle med henblik på at levere sundhedsfaglig behandling (fx medicin, symptomer og sygdomme)
Formål og retsgrundlag
Vi behandler ovenstående personoplysninger for at overholde vores retlige forpligtelse til at føre patientjournaler i overensstemmelse med journalføringsbekendtgørelsen. Vi er omfattet af denne forpligtelse, da behandlingen og rådgivningen foretages af vores læger.
Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c (almindelige personoplysninger), databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b jf. journalføringsbekendtgørelsen (følsomme personoplysninger) og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 jf. journalføringsbekendtgørelsen (CPR-numre).
Opbevaringsperiode
Oplysninger omfattet af journalkravene opbevares i 10 år fra sidste optegning i journalen i overensstemmelse med den pågældende lovgivning.
2.4 Kvalitetssikring, statistikker og analyser
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger om dig via din journal med henblik på kvalitetssikring, udarbejdelse af statistikker og analyser samt udvikling og forbedring af vores sundhedsfaglige ydelser:
Almindelige personoplysninger
- Navn
- Jobtitel
- Alder
- Køn
- Fødselsdag
- Væskeindtagning
- Kost
- Søvn
- Motion
- CPR-nummer (fortrolig personoplysning)
Følsomme personoplysninger
- Helbredsoplysninger (fx medicin, symptomer og kombinationer af oplysninger, der kan give indsigt i dit helbred)
Formål og retsgrundlag
Behandlingen af personoplysninger i patientjournalen sker med henblik på at foretage kvalitetssikring, udarbejde statistikker samt analysere og udvikle behandlingsforløb i overensstemmelse med sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 2.
Behandlingen sker på følgende retsgrundlag:
- Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e (opgave i samfundets interesse) for almindelige personoplysninger
- Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 for helbredsoplysninger
- Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 3 for behandling af CPR-numre
Opbevaringsperiode
Personoplysninger behandles udelukkende til brug for disse formål så længe det er nødvendigt og FIT for LIVET sørger for at anonymisere oplysningerne hurtigst muligt efter udtræk fra din journal. FIT for LIVET behandler alene journaloplysninger til dette formål, der er mindre end 5 år gamle i overensstemmelse med sundhedsloven.
2.5 Retlige forpligtelser og retskrav
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger om dig, hvis det er nødvendigt for at overholde vores retlige forpligtelser i henhold til sundhedslovgivningen (herunder indrapporteringer m.v.) samt for at kunne fastlægge, forsvare og gøre retskrav gældende.
Almindelige personoplysninger
- Navn
- E-mailadresse
- Jobtitel
- Alder
- Køn
- Fødselsdag
- Telefonnummer
- Korrespondance
- CPR-nummer (fortrolig personoplysning)
Følsomme personoplysninger
- Helbredsoplysninger
Formål og retsgrundlag
Behandlingen af dine personoplysninger foretages med det formål at overholde vores retlige forpligtelser jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c (almindelige personoplysninger) og artikel 9, stk. 2, litra g jf. sundhedslovgivningen (følsomme personoplysninger).
Behandlingen af dine personoplysninger foretages derudover som følge af vores legitime interesse i at kunne fastlægge, forsvare og gøre retskrav gældende jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (almindelige personoplysninger), databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, litra f (følsomme personoplysninger) og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 4 jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f (CPR-numre).
Opbevaringsperiode
Journaler, der er genstand for klage-, tilsyns- eller erstatningssager slettes efter sagens endelige afslutning, såfremt sagen strækker sig ud over den 10-årige periode.
2.6 Vægttabsapp
FIT for LIVET behandler dine personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af en vægttabsapp, som stilles til rådighed for dig.
Når du opretter en brugerprofil og anvender appen, behandles almindelige personoplysninger om dig, herunder navn, e-mailadresse, målsætninger samt dine løbende registreringer af vægt og andre relevante fremskridtsdata.
Formålene og retsgrundlag:
Formålene med behandling af dine oplysninger er at levere en brugervenlig digital platform, der understøtter din vægttabsrejse og motiverer til en sundere livsstil. Dine data bliver ikke anvendt i den sundhedsfaglige behandling.
Behandlingen af dine personoplysninger sker som led i opfyldelse af aftalen om brug af appen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Herudover baseres visse behandlinger på FIT for LIVETs legitime interesse i at kunne drive, vedligeholde og forbedre appen, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.
Opbevaringsperiode
Dine personoplysninger opbevares, så længe du har en aktiv brugerprofil i appen. Oplysninger slettes eller anonymiseres, når brugerkontoen ophører, medmindre opbevaring er nødvendig i en længere periode af hensyn til dokumentation eller retskrav.
2.7 Når du kontakter os, foretager enkelt køb eller booker gratis samtale
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger om dig, hvis du kontakter os via Hjemmesiden eller e-mail, herunder med henblik på at booke en gratis samtale (f.eks. for at se om du er egnet til at modtage behandling) eller for at købe enkeltprodukter:
- Navn
- Telefonnummer
- Højde og vægt
- Oplysninger du giver i forbindelse med din kontakt med os, herunder hvorfra du har hørt om FIT for LIVET
Formål og retsgrundlag
Vi noterer ikke oplysninger om din BMI (helbred) medmindre du bliver kunde hos FIT for LIVET.
Ovenstående personoplysninger behandles som følge af vores legitime interesse i at kunne besvare dine henvendelser, rådgive dig samt for bedre at markedsføre vores services jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f samt i visse tilfælde med henblik på at indgå en aftale om enkeltkøb eller abonnement jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Opbevaringsperiode
Hvis en kontrakt indgås, behandler vi dine personoplysninger opbevares så længe du har igangværende ydelser hos os. Journalføringspligtige oplysninger opbevares som nærmere angivet ovenfor i henhold til sundhedslovgivningen.
Hvis din kontakt ikke fører til et kundeforhold, sletter vi oplysningerne 1 år efter kontakt.
2.8 Brug af billeder, videoer og/eller udtalelser i markedsføring
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger om dig, hvis du samtykker til offentliggørelse af dit billede, video og/eller udtalelser til brug for markedsføring:
- Dit navn
- Din alder
- Udtalelser (fx til brug for vores blog)
- Dit billede, video og/eller din udtalelse, der kan visse oplysninger om dit helbred
Formål og retsgrundlag
Offentliggørelse af dit billede, video og/eller udtalelser via Hjemmesiden og/eller sociale medier sker på baggrund af dit forudgående samtykke jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a (følsomme personoplysninger) og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (almindelige personoplysninger). Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og vi vil herefter fjerne dit billede, din video og/eller udtalelse fra Hjemmesiden og/eller de sociale medier.
Opbevaringsperiode
Vi behandler dine personoplysninger, indtil samtykke tilbagekaldes eller indtil vi selv vælger at tilbagekalde offentliggørelsen af dit billede, video og/eller udtalelse. Selve samtykkeerklæringen gemmes dog i 5 år fra tidspunktet for tilbagekaldelse af samtykket.
2.9 Nyhedsbreve og markedsføring
Typer af oplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger om dig, hvis du samtykker til at modtage nyheder og anden markedsføringsmateriale fra os:
Formål og retsgrundlag
Vi behandler dine personoplysninger til brug for markedsføring på baggrund af vores legitime interesse i at udbrede kendskabet til vores tjenester jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vi sender dog alene markedsføringsmateriale via e-mail på baggrund af dit aktive forudgående samtykke i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10, stk. 1.
Opbevaringsperiode
Dine personoplysninger og det dertilhørende samtykke slettes, når samtykket tilbagekaldes. Selve samtykkeerklæringen opbevares dog i 2 år efter tilbagekaldelse.
2.10 Konkurrencer og events
Typer af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger om dig, hvis du vælger at deltage i en konkurrence eller et event:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
Formål og retsgrundlag
Vi behandler ovenstående personoplysninger som følge af vores legitime interesse i at kunne registrere din tilmelding i en konkurrence eller et event samt i visse tilfælde for at kunne offentliggøre og meddele dig, at du har vundet en præmie samt for at overholde konkurrencebetingelserne jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Opbevaringsperiode
Vi sletter dine personoplysninger 1 år efter deltagelse i et event eller en konkurrence.
2.11 Cookies, sociale plugins og pixels
Når du bevæger dig rundt på Hjemmesiden, indsamles der via cookies, sociale plugins og pixels i visse tilfælde personoplysninger i form af:
- Et unikt ID-nummer
- IP-adresse
- Geografisk placering
- Digitale spor
- Hvilke sider og steder du besøger
- Tekniske oplysninger
- Oplysninger om din adfærd og dine interesser
Retsgrundlag og formål
For ovenstående behandling af dine personoplysninger er vi selvstændig dataansvarlig eller fælles dataansvarlig. Behandlingen af personoplysninger i forhold til statistiske- og funktionscookies sker som følge af vores legitime interesser i at kunne tilbyde dig den bedste mulige oplevelse og services jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Behandlingen af personoplysninger i forhold til markedsføringscookies, herunder på baggrund af dine præferencer og interesser, sker på baggrund af dit forudgående samtykke jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
FIT for LIVET indhenter derudover altid tilladelse (cookiesamtykke) efter cookiebekendtgørelsen, inden der indsamles data og personoplysninger. Din forudgående tilladelse er dermed også forudsætningen for indsamling af personoplysninger via cookies.
For at kunne behandle personoplysninger i sammenhæng med cookies til de nævnte formål, kan vi give adgang til dine personoplysninger for tredjeparter, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med FIT for LIVET leverer relevante ydelser fx IT-leverandører, analysevirksomheder og leverandører af markedsføring. Derudover videregiver FIT for LIVET i visse tilfælde dine oplysninger til tredjeparter. For information om slettefrister og tilbagekaldelse af samtykke m.v. henvises der til ”tilpas dine cookievalg”, som du kan klikke på nederst på Hjemmesiden.
2.12 Sociale medier
FIT for LIVET og udbyderne af de sociale medier er fælles dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger, der indsamles i forbindelse med dit besøg på FIT for LIVETs profiler eller sider på de enkelte sociale medier, herunder for deling af dine personoplysninger via cookies og lignende teknologier.
FIT for LIVET overholder Datatilsynets retningslinjer om fælles dataansvar og bestræber sig, ved brug af de tilgængelige værktøjer og midler, på at sikre, at du modtager fyldestgørende information om behandlingen af dine personoplysninger, når du besøger FIT for LIVETs profiler eller sider på sociale medier.
FIT for LIVET har profiler på følgende sociale medier:
Facebook og Instagram (Meta Platforms, Inc.)
- Metas privatlivspolitik er tilgængelig her
- Aftalen om fælles dataansvar (Page Insights) er tilgængelig her
- Du kan tilpasse dine privatlivsindstillinger her og her
- Du kan udøve dine rettigheder her
YouTube (Google Ireland Limited)
- Googles og YouTubes privatlivspolitik er tilgængelig her
- Du kan læse mere om Googles databeskyttelse her
- Du kan tilpasse dine privatlivsindstillinger her
- Du kan udøve dine rettigheder her
X (X Corp.)
- X’ privatlivspolitik er tilgængelig her
- Du kan tilpasse dine privatlivsindstillinger her
- Du kan udøve dine rettigheder her
Indsamling af personoplysninger
Når du besøger eller interagerer med vores profiler på sociale medier, kan FIT for LIVET og udbyderen af det pågældende sociale medie indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:
- Oplysninger, der er tilgængelige på din profil, herunder navn, køn, civilstatus, arbejdsplads, interesser, billede og by
- Oplysninger om, at du har “synes godt om”, fulgt eller på anden måde reageret på vores profiler eller opslag
- Kommentarer, beskeder og andet indhold, som du deler på vores profiler
- Oplysninger om, at du har besøgt vores profiler eller interageret med indhold herpå
Formålene med behandlingen
FIT for LIVET behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Forbedring af vores produkter og services, herunder vores profiler og sider på sociale medier
- Statistik og analyse
- Kommunikation med dig, hvis du kommenterer på opslag, sender os beskeder eller på anden måde interagerer med os
- At give mulighed for, at du kan kommunikere med andre FIT for LIVET-deltagere
- Markedsføring generelt
Udbyderne af de sociale medier behandler blandt andet dine personoplysninger til følgende formål:
- Forbedring og drift af deres platforme og annoncesystemer
- Udarbejdelse af statistikker og analyser, som stilles til rådighed for FIT for LIVET
- Annoncering og tilpasning af indhold og aktiviteter på platformene
Behandlingsgrundlag
Behandlingen af dine personoplysninger sker på følgende grundlag:
- FIT for LIVET baserer behandlingen på vores legitime interesser i at kunne kommunikere med og markedsføre os over for dig via sociale medier samt forbedre vores produkter og services, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Udbyderne af de sociale medier baserer deres behandling på egne legitime interesser, herunder drift, forbedring af annoncesystemer, levering af statistikker og udvikling af sikre og rentable tjenester, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
- Hvis du selv offentliggør oplysninger om dit helbred, eksempelvis via kommentarer eller opslag i en Facebook-gruppe, behandles disse oplysninger som følge af, at du selv tydeligt har offentliggjort dem, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra e. FIT for LIVET behandler ikke disse oplysninger til egne formål ud over at stille platformen til rådighed for kommunikation mellem deltagere.
- Udbyderne af de sociale medier kan endvidere behandle visse personoplysninger på baggrund af dit samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage via dine privatlivsindstillinger på det pågældende sociale medie, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Opbevaringsperiode
Dine personoplysninger opbevares, indtil de slettes via de sociale medier. Du kan selv slette de oplysninger, som du har afgivet via kommentarer, opslag og reaktioner. Oplysninger kan dog opbevares længere i anonymiseret form.
Du henvises i øvrigt til privatlivspolitikkerne for de enkelte sociale medier for nærmere information om deres opbevaringsperioder.
Videregivelse og overførsel til tredjelande
Udbyderne af de sociale medier kan blandt andet dele dine personoplysninger med andre enheder i den koncern, som udbyderen er en del af, eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører af analyse- og undersøgelsesservices, annoncører, andre brugere af det sociale medie i det omfang dine oplysninger er offentligt tilgængelige samt forskere og akademiske institutioner.
Udbyderne af de sociale medier kan endvidere overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere herom i de enkelte udbyderes privatlivspolitikker.
Oplysninger om, hvem FIT for LIVET deler dine personoplysninger med, fremgår af afsnittet ”Overladelse til databehandlere og videregivelse til andre dataansvarlige”.
2.13 Google Analytics
FIT for LIVET anvender Google Analytics, en webanalyse-service leveret af Google Ireland Limited, Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland (“Google”), til trafikmåling, statistik, websiteoptimering og markedsføringsoptimering.
Når du besøger vores hjemmeside, kan Google Analytics indsamle oplysninger om din brug af siden ved hjælp af cookies og lignende teknologier. De oplysninger, der indsamles, kan omfatte blandt andet din IP-adresse (som er delvist anonymiseret), besøgsdato og-tidspunkt, hvilke sider du besøger, hvilken enhed og browser du anvender samt geografisk placering på land/område-niveau.
Formål med behandlingen
Formålene med behandlingen af oplysninger via Google Analytics er:
- at analysere brugen af hjemmesiden med henblik på at forbedre funktionalitet, indhold og brugeroplevelse
- at foretage statistik og segmentanalyse til optimering af markedsføring
Behandlingsgrundlag
Behandlingen er baseret på dit samtykke i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, hvor du ved at give samtykke til cookies i vores cookiebanner accepterer, at Google Analytics-cookies må anvendes til formålene ovenfor.
Hvilke data der indsamles
De typer af oplysninger, der kan blive indsamlet via Google Analytics, omfatter:
- anonymiseret IP-adresse (hvis IP-anonymisering er aktiveret)
- data om besøgsadfærd (herunder hvilke sider, der er besøgt, tid brugt på sider, klik mv.)
- tekniske oplysninger om enhed, browser og skærmopløsning
Modtagere
De data, som Google modtager, bliver behandlet af Google og kan blive delt med:
- Google-koncernen
- tredjepartsleverandører, som Google benytter til drift, analyse og support
Overførsel til tredjelande
Google Analytics-data kan blive overført til lande uden for EU/EØS, herunder USA. Sådanne overførsler er baseret på EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC), og Google har implementeret passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte dine oplysninger i henhold til GDPR.
Dine valg og rettigheder
Du kan til enhver tid trække dit samtykke til Google Analytics-cookies tilbage via cookiebanneret eller ved at ændre dine browser-indstillinger for cookies. Du kan desuden gøre brug af Googles browser-tilføjelser (“Google Analytics opt-out add-on”), som forhindrer Google Analytics i at indsamle data om dig.
3. Overladelse til databehandlere og videregivelse til andre dataansvarlige
For at opfylde ovenstående formål kan FIT for LIVET give tredjeparter adgang til dine personoplysninger, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med FIT for LIVET leverer relevante ydelser. Sådanne serviceleverandører vil alene behandle personoplysninger i overensstemmelse med FIT for LIVETs instruktioner og i henhold til indgåede databehandleraftaler.
På nuværende tidspunkt anvender FIT for LIVET følgende databehandlere eller kategorier af databehandlere:
- Leverandører af portal for journalføring
- Leverandører af e-mailsystemer og øvrige IT-løsninger
- Leverandører af markedsføring og kommunikationsydelser
FIT for LIVET videregiver personoplysninger til Google Ireland Limited i forbindelse med brug af Google Analytics til trafik-, statistik- og markedsføringsanalyse. Google fungerer som selvstændig dataansvarlig for egne formål, og eventuelle overførsler af data uden for EU/EØS sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
FIT for LIVET videregiver personoplysninger til udbydere af sociale medier, når du besøger eller interagerer med vores profiler på disse platforme. Udbyderne af de sociale medier er selvstændige dataansvarlige eller fælles dataansvarlige sammen med FIT for LIVET for dele af behandlingen af dine personoplysninger. Nærmere information om disse videregivelser, herunder formål, behandlingsgrundlag, modtagere og eventuelle overførsler til tredjelande, fremgår af afsnit 2.12 Sociale medier.
I visse tilfælde vil det også være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til selvstændige dataansvarlige. Det drejer sig om følgende kategorier af modtagere på baggrund af følgende retsgrundlag:
- Advokatkontorer, domstole og offentlige myndigheder, herunder eksempelvis Styrelsen for Patientsikkerhed, på baggrund af FIT for LIVETs legitime interesse i at kunne fastlægge, forsvare eller gøre retskrav gældende, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (almindelige personoplysninger), artikel 9, stk. 2, litra f (helbredsoplysninger) samt databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2 og nr. 4, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f (CPR-numre).
Hvis dine personoplysninger overføres til databehandlere eller dataansvarlige, der er etableret i lande uden for EU/EØS, som ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil en sådan overførsel være baseret på EU-Kommissionens standardkontrakter. Dette vil alene være tilfældet i særlige supportsituationer, og dine personoplysninger vil ikke blive direkte opbevaret i usikre tredjelande.
4. Sikkerhed
Vi beskytter fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af dine personoplysninger. Derfor har vi implementeret sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at vores interne procedurer lever op til de fastlagte sikkerhedsstandarder og gældende lovkrav.
FIT for LIVET har derudover udarbejdet og implementeret interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at blive tilintetgjort, gå tabt, blive ændret, uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.
Vores sundhedsfaglige personale er underlagt lovpligtig fortrolighed.
5. Dine rettigheder
- Du har ret til at få en indsigt i og en kopi af de personoplysninger, som FIT for LIVET behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser.
- Du har ret til at få berigtiget personoplysninger, der er blevet forældede eller som er urigtige.
- Du har ret til at få slettet eller begrænset behandlingen af dine personoplysninger, medmindre FIT for LIVET er berettiget eller retligt forpligtet til at fortsætte behandlingen, herunder som følge af bogføringsloven, journalføringsreglerne eller igangværende retssager.
- Du har i visse tilfælde ret til at få udleveret de personoplysninger, som FIT for LIVET har registreret om dig i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format samt bede FIT for LIVET om at transmittere disse personoplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet)
- Du har ret til at tilbagekalde eventuelle afgivne samtykker, uden at dette dog berører lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke, inden tilbagekaldelse heraf. Hvis du vil tilbagekalde et samtykke, skal du kontakte info@fitforlivet.dk.
6. Links til andre hjemmesider
Vores Hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers hjemmesider eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personoplysninger. Når du besøger andre hjemmesider, opfordres du til at læse ejeren af hjemmesiden og appens politik med hensyn til beskyttelse af personoplysninger samt andre relevante politikker.
7. Spørgsmål og klage
Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller hvis du ønsker at klage over den måde vi behandler dine personoplysninger på, er du altid velkommen til at kontakte os via info@fitforlivet.dk.
Hvis din klage ikke bliver løst af os, og du vil gå videre med sagen, kan du klage til Datatilsynet:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk
8. Ændringer i behandling af dine oplysninger
Hvis vi ændrer eller opdaterer den måde, hvorpå vi behandler dine personoplysninger, vil vi give dig besked på forhånd. Dermed har du ret til at gøre indsigelse imod den nye behandling af dine personoplysninger. Du kan altid finde den opdaterede privatlivspolitik på vores Hjemmeside.
Senest opdateret den 15/1 2026



