Du starter altid med Wegovy® 0,25 mg, og efter fire injektioner med en uges mellemrum er sprøjten tom. FIT for LIVET vil automatisk sørge for, at der er en ny recept tilgængelig på apoteket, samt at dosis er øget i henhold til planen ovenfor.
Planen er, at du gennem de fem trin kommer op på en vedligeholdelsesdosis på 2,4 mg. De videnskabelige undersøgelser af Wegovy® har vist, at en optrapning til vedligeholdelsesdosis på 2,4 mg vil give det maksimale vægttab ca. 68 uger efter start.
Nedenfor kan du se de i udgangspunktet forskellige dosistrin:
Det er langtfra alle, der behøver at nå op på den højeste dosis medicin. Hvis du mærker en god effekt på en lavere dosis, kan du derfor godt fortsætte på den lave dosis.
Der kan derfor forekomme situationer, hvor du og FIT for LIVET efter gensidig aftale fraviger planen ovenfor. Disse ændringer forudsætter altid en telefonkonsultation med enten en sygeplejerske eller en læge.
Såfremt du har bivirkninger, kan vi forskyde intervallet mellem de enkelte doser fra samme pen for at nedbringe koncentrationen af Wegovy® i din krop, og / eller ordinere endnu en fire uges behandling på samme trin, så du får tid til at vænne dig til Wegovy®.
FIT for LIVET går ind for, at den enkelte får den mængde medicin, der er nødvendig for at nå sit mål, men heller ikke mere. Desuden kan det være motiverende for dig at vide, at hvis du sætter alt ind med sund livsstil, kan det være, at du kan blive på trin 2 eller formentlig trin 3 og dermed spare 1.000,- kr. hver fjerde uge, dvs. 13.000,- årligt, som er prisforskellen mellem 1 mg og 2,4 mg sprøjterne. Du kan se priserne på Wegovy her.
Vi kan ikke love, at det ved en lavere dosis vil lykkes for dig, for ud over at du måske har præsteret et fint vægttab, kræver det, at Wegovy® stadig virker tilstrækkelig effektivt på din sult, da sulten uvægerligt senere vil have indflydelse på din vægt. Desuden er det formentlig ikke realistisk for personer, der har et BMI over 30, eller som ønsker et hurtigt vægttab.
Men så skal du vide, at doseringen altid senere kan øges til næste trin, og at du har gjort, hvad du kunne.
Vi har set, at enkelte tager Wegovy® i en periode, men så i forbindelse med forskellige begivenheder, fx for at få mere appetit, trapper sig ned for senere at trappe sig op igen. Studier på rotter har vist, at svingende doser af Wegovy® mindsker effekten af medicinen, og det kan måske give bagslag på den lange bane.