Start nu
Start nu

Hvad er Saxenda®?

Saxenda® er fremstillet af Novo Nordisk og efterligner kroppens naturlige appetitregulerende tarmhormon, Glukagon (GLP-1) via det appetitdæmpende aktive stof Liraglutid. Medicinen bruges til at understøtte et vægttab i kombination med diæt og motion. Saxenda® har været godkendt til medicinsk behandling af overvægt i Danmark siden 2015.

Hvad er forskellen på Saxenda® og Wegovy®?

Saxenda® indeholder det aktive stof Liraglutid, mens Wegovy® indeholder stoffet Semaglutid. De to virkningsstoffer har samme appetitdæmpende funktion. Forskning og erfaringer har dog vist, at Semaglutid er mere effektivt til vægttab, og at Wegovy® derfor giver bedre resultater end Saxenda®.

Saxenda® skal injiceres 1 gang dagligt på ca. samme tidspunkt, mens Wegovy® kun skal injiceres 1 gang ugentligt.

FIT for LIVET benytter altid den nyeste og mest effektive vægttabsmedicin for at kunne hjælpe vores medlemmer med at opnå de bedst mulige resultater.

I nogle tilfælde udskriver vi recept til Saxenda®, hvis bivirkningerne er for mange ved Wegovy®.

Hvad er forskellen på Saxenda® og Ozempic®?

Ozempic® er diabetesmedicin, mens Wegovy® og Saxenda® udelukkende anvendes som medicinsk behandling af overvægt. Ozempic® og Wegovy® indeholder samme aktive stof, Semaglutid, som injiceres 1 gang ugentligt.

Tager jeg på igen, når jeg stopper med Saxenda®?

Et nyt dansk studie ved Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, som er støttet af Novo Nordisk, viser, at personer, der tog Saxenda® og samtidig trænede både under og efter vægttabsforløbet, kunne bevare det opnåede vægttab et år efter at have afsluttet det medicinske forløb. Træningen indebar, at deltagerne fik pulsen op i 2 timer om ugen. Især fokus på styrketræning og bevaring af muskelmasse, mener eksperterne, er afgørende for at fastholde vægttabet og forhindre, at den tabte vægt genoptages som fedtmasse.

Hvilke bivirkninger har Saxenda®?

Som ved andre typer af vægttabsmedicin kan der opstå bivirkninger. De almindelige bivirkninger er sædvanligvis af få dages varighed, og de ses typisk kun ved optrapning af dosis. Din behandlingsansvarlige læge vil fortælle dig, hvordan du håndterer symptomerne.

De meget almindelige bivirkninger er fx:

Kvalme, opkastning, diarré, forstoppelse og hovedpine.

Andre almindelige bivirkninger er:

Problemer relateret til mave-tarmregionen, fx fordøjelsesproblemer, halsbrand og lavt blodsukker.

Sjældnere og alvorligere bivirkninger:

Åndedrætsbesvær, hævelse af hals og ansigt samt hurtig hjerterytme.

Ikke almindelige, men alvorlige bivirkninger:

Symptomer på betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) med svære og vedvarende mavesmerter, evt. med udstråling til ryggen samt kvalme og opkastning.

Kilde: Medicin.dk – indlægssedler

I dag har jeg tabt 15 kilo, holder vægten, og alle tal ser fine ud. Og der er stadig plads til at nyde livet. Det kan jeg kun takke Jesper og hans team for

Hvem kan få Saxenda®

For at blive godkendt til Saxenda®, skal du have et BMI på mindst 30 eller et BMI på 27 med minimum ét vægtrelateret helbredsproblem, fx:

  • Forhøjet blodtryk eller kolesterol
  • Hjertekarsygdomme
  • Søvnapnø
  • Prædiabetes
  • PCOS
  • Vægtrelaterede smertetilstande i led
  • Vægtrelateret cancer (brystkræft, spiserør, tyk-og endetarm, livmoder, m.fl.)
  • Stort taljemål, dvs. mænd over 102 cm og kvinder over 88 cm

Tager du andre typer af medicin, eller er der andre relevante sundhedsforhold, fx nedsat leverfunktion, kan det have betydning for, om du bør behandles med Saxenda®. Dette beror på en lægefaglig vurdering af den behandlingsansvarlige læge.

Kan jeg få Saxenda® uden recept?

Saxenda® er som andre typer af vægttabsmedicin receptpligtig og kan derfor ikke fås i håndkøb, men skal ordineres af en læge.

Hvad koster Saxenda® i 2026?

Prisen på Saxenda® varierer hos de enkelte producenter. Startdosis er på 0,6 mg pr. dag, som øges gradvist med mindst en uges mellemrum, til der nås en vedligeholdelsesdosis på 3,0 mg.

Aktuelle priser per dosis:

Dosering Leverandør Pris i kr.
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

3 ml (Orifarm) 453,3
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

3 x 3 ml (Paranova) 1.129,05
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

3 x 3 ml (2care4) 1.160,95
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

3 x 3 ml (Orifarm) 1.155,00
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

3 x 3 ml 1.484,15
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

3 x 3 ml (Abacus) 1.125,35
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

5 x 3 ml (Orifarm) 1.876,00
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

5 x 3 ml (Abacus) 1.867,75
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

5 x 3 ml 2.459,05
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

5 x 3 ml (Paranova) 1.876,25
injektionsvæske, opl. i pen 6 mg/ml

Saxenda

5 x 3 ml (2care4) 1.914,00
Kilde: Minmedicin.dk. Priserne er opdateret og gældende fra den 2. februar 2026.

Kan jeg få tilskud til Saxenda®?

Siden 1. januar 2024 har Sygeforsikringen “danmark” ikke længere givet tilskud til vægttabsmedicin.

Hvorfor vælge FIT for LIVET?

Hos FIT for LIVET ønsker vi at hjælpe mennesker på vej til et varigt vægttab med skræddersyet lægefaglig rådgivning og den nyeste godkendte vægttabsmedicin.

Du får et kompetent team af vægttabseksperter, som guider dig sikkert gennem et realistisk og effektivt vægttab med færrest mulige gener og bivirkninger.